Sct. lbs Kirke, der i ældre tid kaldtes Sct. Jakobs Kirke, 
er indviet til apostlen Jakob.

Bygningen består af romansk vesttårn, skib, kor og apsis, alt bygget i slutningen af 1100-tallet. Våbenhuset mod syd er noget yngre, formentlig et par århundreder, og den store tværbygning mod nord stammer fra 1867.

Det brede vesttårn er interessant på grund af sin hvælvingkonstruktion. Ser man fra kirkerummet mod vest, lægger man mærke til de 2 buer, der åbner sig ind mod tårnets nederste etage og fortsætter i de 2 tønde­hvælvinger

Kirkerummet er et smukt romansk rum med bjælke­loft i skibet og tøndehvælvinger i tåmrum og kor samt halvkuppel i apsis. Væggene står hvidkalkede med und­tagelse af buerne mod tårnet samt korbuen, der er af sort silurkalksten, også kaldet Limensgadesten eller bornholmsk marmor Det meste af det romanske skibs bordmur blev brudt ned i 1867, da man byggede tvær­skibet, som totalt ændrede rummets karakter Ved den sidste restaurering i 1964 blev det nye orgel anbragt på et pulpitur på den gamle nordvægs plads, hvorved karak­teren af det romanske kirkerum blev genskabt. Ved re­staureringen viste der sig spor af middelalderlige kalk-malerier på væggene, men sporene var så svage, at de var helt uden værdi.

Døbefonten er kirkens ældste inventar Den er af kalksten og stammer fra Gotland, hvorfra man i ro­mansk tid leverede døbefonte til store dele af det davæ­rende østlige Danmark. Fonten er temmelig høj, højere end den ser ud til, da hele foden er skjult under gulvet. Den står i kirkens vestende, rimeligvis på sin oprindeli­ge plads, måske endda på det oprindelige gulv, hvorover der i tidens løb er lagt adskillige lag.

 
Døren mellem våbenhuset og kirken sidder i den op­rindelige sydportal, som er ganske smuk, omend den i tidens løb har lidt nogen skade ved udvidelse af døråb­ningen. Oprindelig må døroverliggeren (tympanon) have været båret af søjler  

I våbenhuset hænger 3 præsterækketavler med man­ge morsomme oplysninger om kirkens præster siden re­formationen. Desuden hænger der portrætter af de fle­ste præster siden 1752. Langs væggene er der opstillet nogle gamle gravsten, den ældste fra 1568.

I klokketårnet er der 2 klokker, den mindste fra 1773, den største fra 1822

.

I muren omkring kirkegården ses der - som ved de fleste kirker på Bornholm - binderinge til kirkegæn­gernes heste. Over mange af ringene læses numrene på de gårde, som de hørte til, de såkaldte gårdstal.

 Udgivet af Ibsker Menighedsråd.